Skoleleder har tilbudt at redde Horbelev Friskole
Foto: Palle Jønsson - her med børn fra sin egen skole - mener, at skolen i Horbelev kan reddes.
Palle Jønsson - her med børn fra sin egen skole - mener, at skolen i Horbelev kan reddes.
Palle Jønsson, Friskolen Guldborgsund, er klar med assistance.
Lukningen af Horbelev Friskole er gået hurtigt. Og måske også for hurtigt.
Det mener Palle Jønsson, der er bestyrelsesformand for Friskolen Guldborgsund.
- Jeg har jo fulgt med i avisskriverierne om lukningen af Horbelev Friskole, og jeg synes, bestyrelsens argumenter for at lukke Horbelev Friskole er meget tynde, siger han
- Derfor ringede jeg i onsdags rundt til flere af bestyrelsesmedlemmerne bag Horbelev Friskole med et forslag om at hjælpe til med at lægge nogle planer for, hvordan skolen kan overleve såvel økonomisk som pædagogisk. Men torsdag aften havde jeg ikke endnu ikke fået tilbagemeldinger fra nogen af dem, fortæller Palle Jønsson
- Det virker som om, at man i bestyrelsen bag Horbelev Friskole ikke er interesseret i at redde friskolen fra at lukke. Det, synes jeg da, er ærgerligt for børnene, deres forældre og ikke mindst for lokalområdet, siger Palle Jønsson.
Helt konkret har Palle Jønsson tilbudt bestyrelsen bag Horbelev Friskole at stille sin 36 år lange erfaring med at drive friskoler til rådighed med det sigte, at der må kunne laves en økonomisk såvel som pædagogisk redningsplan.
Det var fredag ikke muligt at få en kommentar fra bestyrelsesformand Søren Palshøj fra Horbelev Friskole.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde