Tirsdagens varslede snestorm over Lolland-Falster får nu skraldemændene på Midt- og Sydlolland til at rykke hurtigere ud end normalt, for at komme snevejret i forkøbet.
Det betyder uregelmæssigheder i skraldeafhentingen, hvor mange borgere vil få tømt affald en dag eller to tidligere end normalt, og andre efter snestormen vil opleve, at de får besøg af skraldemændene senere end normalt oplyser Refa, der står for renovationen.
Allerede i dag mandag vil firmaet Marius Pedersen, der står for selve indsamlingen af affaldet, udover de ordinære mandagstømninger også tømme affald nogle af de steder, hvor man ellers først plejer at få hentet affald om tirsdagen.
Ændringerne vil omfatte de tidligere Maribo, Rødby, Sakskøbing, Holeby og Nysted kommuner.
Refa gør iøvrigt opmærksom på, at man ikke får fjernet affald, hvis ikke der er ryddet sne, så skraldemændene kan komme ind til affaldsbeholderen. Hvis man skulle blive sprunget over på grund af manglende snerydning, kan man stille en ekstra sæk ved siden af affaldsbeholderen til næste gang.
Refa har de seneste dage været uden telefonforbindelse på grund af en kabelfejl, men nu skulle der atter være hul igennem til selskabets renovationsservice og administration.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker