Sognepræst hjælper afrikansk kvinde
Foto: Sognepræst Ramund Kværnø har taget initiativ til at samle penge ind til sexmishandlet kvinde. Arkivfoto: Steen Thornit
Sognepræst Ramund Kværnø har taget initiativ til at samle penge ind til sexmishandlet kvinde. Arkivfoto: Steen Thornit
Sognepræst Ramund Kværnø er gået i samarbejde med kvindecentret Reden i København
KETTINGE - Hvad kan vi dog gøre for at hjælpe. Det spurgte Kettinges sognepræst Ramund Kværnø og Mogens Olsen leder af opholdsstedet Bækkely hinanden om for et par dage siden. Spørgsmålet opstod i forbindelse med sex-og voldsmishandling af en 28-årig afrikansk kvinde. Mishandlingen er foregået på en ejendom på Bækkeskovvej i Kettinge. Kvinden blev fredag fængslet i fire uger, fordi hun opholder sig illegalt i Danmark.
Svaret på spørgsmålet blev en indsamling, som sker i samarbejde med krisekvindecentret Reden i København.
- Her har man den nødvendige erfaring, siger Ramund Kværnø. - Vi syntes, vi ville gøre et eller andet, og talte blandt andet om at lave en forening, men det blev altså til dette samarbejde med Reden.
Sognepræsten regner det for næsten sikkert, at kvinden bliver udvist, og det indsamlede beløb kan hjælpe hende i gang i det land, som hun bliver udvist til.
Hvis man vil hjælpe kvinden, kan man sætte penge ind på denne konto, som Reden administrerer: 3138-2844406994.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde