Efter at antallet af spøgelsesbilister blev tredoblet fra 65 i 2005 til 192 i 2008, ser det nu for første gang ud til, at antallet er på vej ned, oplyser jv.dk.
Ved udgangen af marts i år havde der været 41 spøgelsesbilister, hvoraf seks blev pågrebet.
Det viser nye tal fra Vejdirektoratet, og holder denne udvikling resten af 2009, giver det altså et fald i antallet af spøgelsesbilister efter de markante stigninger de foregående år.
- Vi har i de foregående år fundet ud af, at det ikke hjælper at gøre enten det ene eller det andet. Derfor har vi nu lavet en stor samlet indsats, hvor vi har gjort skiltningen tydeligere, lavet pjecer og kørt radio og tv-kampagner, siger Erik Randrup, der er civilingeniør i Vejdirektoratet, til jv.dk.
Senest blev en spøgelsesbilist tirsdag aftentaget på motorvejen ved Esbjerg.
- Det var en 63-årig kvinde fra Hirtshals, og typisk udløser sådan en forseelse et klip i kørekortet, oplyser politiet i Esbjerg.
Tal fra 2008 viser, at det kun er hver tiende spøgelsesbilist politiet får fat i. mens resten selv når at vende om inden ordensmagten når frem.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned