På et grønt område uden for fabrikken var der linet op til, at Prinsgemalen skulle døbe en helt ny marksprøjte, en såkaldt Commandor 7000, ved at smadre en flaske champagne mod marksprøjtens hjul. Men trods tre forsøg ville flasken ikke give sig - til stor morskab for både Hardis øverste ledelse og Prinsgemalen.
Inden da var Prinsgemalen blevet modtaget af fabrikkens øverste ledere - både danske og franske. Hardi er jo som bekendt franskejet, så der var mulighed for både at tale fransk og dansk under besøget, hvor Prinsgemalen også fik en lille rundvisning på dele af fabrikken.
Omkring 70-80 mennesker var mødt op udenfor for at få et glimt af Prinsgemalen, og de fik også lejlighed til at overvære det mislykkede forsøg på at døbe den store marksprøjte, som i øvrigt er nummer 2.500 i serien.
Efter besøget på Hardi fortsatte Prinsgemalen til Middelaldercentret, hvor han mødtes med Dronningen, og her spiste de sammen frokost.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde