Stamceller kan reparere hjernen

De britiske sundhedsmyndigheder har givet officiel tilladelse til forsøg med menneskelige stamceller på patienter. Der er tale om et fuldt kontrolleret klinisk forsøg, og det er første gang, en sådan tilladelse gives i den vestlige verden. Det skriver Politiken.  
- Netop fordi der er tale om et forsøg, som opfylder alle krav til sikkerhed og dokumentation, kan man tale om et kæmpe gennembrud for anvendelse af stamceller i patientbehandlingen, siger professor Moustapha Kassem til Politiken.
 
Han leder stamcellegruppen ved Odense Universitetshospital. Forsøget, der går i gang om få måneder, udføres ved Southern General Hospital i Glasgow. Her vil læger implantere genmodificerede stamceller fra et aborteret menneskefoster i hjernerne hos 12 patienter, der lider af uhelbredelige fysiske lammelser efter et slagtilfælde.
 
Håbet er, at cellerne kan "vække" de beskadigede regioner i patienternes hjerner - og dermed gøre deltagerne i stand til at genvinde noget af den førlighed, de har tabt.
/ritzau/




Dyreforsøg viser, at stamceller kan reparere hjerneskader efter slagtilfælde. Britiske forskere får nu lov til gennemføre forsøg med mennesker

Offentliggjort Sidst opdateret