Skønt Steen Vagner Nielsen bor i et flot nybygget hus på Agerhønevej i Maribo, så er der alligevel langt til de bonede gulve og tafler med tunge sølvtallerkener. Men Steen Vagner Nielsen har af flere omgange betrådt netop de bonede gulve på både Kronborg og Christiansborg som tjener ved henholdsvis regentparrets sølvbryllup og prins Joachims første bryllup.
- Første gang var jo ved regentparrets sølvbryllup i 1992, hvor Scanlines, som jeg arbejder hos, stod for hele festen. Der var jo intet på Kronborg, så vi havde det hele med, fortæller Steen Vagner Nielsen.
Han forklarer, at man skal være i ret god form, når der skal serveres til kongelige fester. Sølvtallerkenerne, som gæsterne sædvanligvis får en fiskeret på, vejer over tre kilo stykket, så her må der være to tjenere til at rydde af.
Men det er ikke kun ved de festlige lejligheder, at Steen Vagner Nielsen har haft mulighed for at hilse på den kongelige familie. De royale ynder nemlig også at tage med færgen til Tyskland, når familien i Berleburg skal besøges eller besøge.
- Sidste år serverede jeg for dronningen, da hun tog med færgen for at besøge sin søster i Berleburg. Hun og prinsgemalen kommer som regel ind på færgen, bliver hentet af en officer og kommer så op i vores konferencerum, hvor de kan sidde lidt i fred. Det er anderledes med Benedicte og prins Richard. De vil helst sidde ude i restauranten og læse deres avis, forklarer Steen Vagner Nielsen, der altså flere gange har oplevet vores majestæt på helt tæt hold.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde