Truende regn og ruskende blæst havde skåret en del i antallet af gæster, der mødte op i Knuthenborg lørdag eftermiddag for at høre musicalstjernen Stig Rossen synge Disney. Alligevel troppede en del op på Elefantmarken bevæbnet med paraplyer og varmt tøj. De fik, ud over en koncert i strålende solskin, en lille overraskelse fra Danmarks største musicalstjerne.
For første gang gik Stig Rossens syv-årige søn Lucas Alexander nemlig med sin far på scenen i Knuthenborg Park & Safari. Knægten tog selvsikkert mikrofonen og indledte sangen "Jeg er på vej" fra filmen Bjørne Brødre, inden farmand gjorde nummeret færdigt.
Ideen opstod først i bilen på vej til parken,fortalte Stig Rossen, men Lucas Alexander tøvede ikke med at tage mod udfordringen, selv om han normalt sidder bag et trommesæt. Hvem ved, måske oplevede publikum denne lørdag første optræden af en kommende musicalstjerne?
Stig Rossen sang i en halv time det allerbedste fra Disneys smukke sangkatalog i et arrangement, der ikke kunne få en smukkere kulisse, slet ikke da solen skinnede fra første strofe til sidste autograf var skrevet. Det var Knuthenborg og Herregaardsdage, der stod bag koncerten, der blev afviklet både klokken 14 og 16.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde