Stjernetræf i Hylddalen til august

Den 27. og 28. august bliver der stjernevrimmel i Maribo. Men ikke på himlen.
Scenen i Hylddalen bliver centrum for nogle af landets fremmeste musikere og komiske talenter, når børnemusikfestivalen Lol & Lal løber af stablen. 

I går, tirsdag, blev programmet præsenteret. Navne som Outlandish, Basim og Jan Elhøj vil gå på scenen for at underholde de mange børn i alderen ni til 14 år. 

Indtil videre er der tilmeldt cirka 700 børn fra børne- og ungdomsklubber rundt om i landet. Halvdelen skal overnatte ved festivalpladsen. Der bliver også åbent salg af endagsbilletter til festivalen, så arrangørerne forventer det dobbelte antal børn, når det går løs.

Lol & Lal afholdes for første gang i år, og er som udgangspunkt en anderledes musikfestival for børn, hvilket navnet antyder.
- Vi tog de første tre bogstaver i Lolland, og “Lal” kom fra Festival. Samtidig har de to udtryk hver deres betydning i chatsprog, forklarer den ene af initiativtagerne Flemming Skov Jensen fra Juniorklubben.

Foto: Foto©Jan Knudsen

700 børn er allerede tilmeldt Lol & Lal Børnefestivalen i Maribo, hvor blandt andre Basim og Outlandish giver koncert.

Offentliggjort Sidst opdateret