Den miljøvenlige Stop & Go-teknologi er nu standard i Kia Ceed 1,4 og 1,6 benzin - uden merpris.
Stop & Go - også kaldet ISG for Idle Stop & Go - stopper motoren, når bilen holder stille eller ruller meget langsomt. Bortset fra den ekstra stilhed i kabinen, når motoren stopper, og det lavere brændstofforbrug, mærker man som fører af bilen intet til systemet, der genstarter motoren, mens man sætter bilen i første gear.
Systemet er udviklet i samarbejde med Bosch og skal fjerne de mange, lange pauser i bytrafikken, hvor bilen holder i tomgang.
Når Ceed'ens hastighed kommer under fire kilometer i timen, der kobles ud, sættes i frigear, koblingen slippes igen - og speederen er sluppet - vil motoren stoppe. Det sker typisk under bykørsel, når man skal standse for rødt lys, eller i tæt køtrafik med hyppige standsninger og efterfølgende start igen.
I samme øjeblik føreren træder koblingen ned for at sætte bilen i første gear, starter motoren igen. Det sker i praksis uden forsinkelse, fordi genstarten ikke tager længere tid, end det tager at sætte i 1. gear.
En del af ISG-systemet indebærer, at en styreenhed hele tiden overvåger bilens samlede "batteristatus". Styreenheden er forbundet til startmotor og motorstyring. Når bilen holder stille, bedømmer styreenheden om motoren skal standses. Hvis bilens batteri er afladet til under 75 procent af den maksimale kapacitet, eller hvis der ikke er strøm nok til at starte bilen igen, annulleres Stop & Go-programmet.
Bryder man sig ikke om, at køre med systemet, kan ISG systemet manuelt kobles fra, så bilen fortsætter i tomgang. Systemet giver brændstofbesparelser på op til syv procent - kører man udelukkende i byen vil besparelsen være op til ti procent.
Da CO2-udslippet følger brændstofforbruget, vil miljøet altså også blive sparet for mellen syv og ti procent CO2. Den danske Kia-importør har valgt at lade Stop & Go blive standard på alle 1,4 og 1,6 benzin uden mer-pris - senere på året kommer systemnet også på 1,6 diesel. For benzinbilernes vedkommende betyder brændstofbesparelsen, at den grønne ejerafgift falder fra 1.010 til 760 kroner pr. halvår.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker