Hvis man skal danne sig et indtryk af den store danske maler Erik Ortvads livsværk, skal man tage til Småland i efteråret. Hvorfor nu det? Fordi Ljungbergmuseet i den smålandske by Ljungby holder en retrospektiv udstilling af Ortvad i anledning af kunstnerens 90-års fødselsdag. Ortvad kastede for mange år siden sin kærlighed på Sverige. Både hans kommunistiske sympatier og hans ægteskab med en jøde tvang ham i 1943 til at flygte over Sundet. Senere, i 1962, flyttede han permanent til en af Smålands naturskønne landsbyer.
Ortvad, der i sin tid tilsluttede sig den internationalt kendte Cobra-gruppe, er blandt andet repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Århus Kunstmuseum. Silkeborg Kunstmuseum, Museum of Modern Art i New York, Museum of Art i Fort Lauderdale.
Udstillingen i Ljungby varer fra 15. september til 29. november. Den omfatter værker udlånt af blandt andet Bornholms Kunstmuseum og museerne i Esbjerg og Silkeborg.
Ljungby er let at finde. Følg Europavej 4 nordpå fra Malmø eller Helsingborg, og byen dukker op efter godt en times kørsel.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde