Støtte til ny svømmehal i Nakskov

Et enigt erhvervs-og kulturudvalg besluttede torsdag at støtte opførelsen af en ny svømmehal i Nakskov til erstatning for den nuværende meget nedslidte svømmehal på Elvej.

Går sagen glat gennem økonomiudvalget og Lolland Byråd, vil opførelsen af den ny svømmehal kunne påbegyndes allerede i år. Det skyldes, at ministeriet har givet tilsagn om yderligere 40 millioner kroner fra kvalitetsfondsmidlerne øremærket til svømmehalsbyggeriet.

En ny svømmehal med tilhørende bade- og omklædningsfaciliteter vil mest sandsynligt blive bygget i tilknytning til det eksisterende varmtvandsbassin.

Erhvervs- og kulturudvalget har truffet beslutningen efter studiebesøg i andre svømmehaller - senest i går, hvor udvalget blev vist rundt i Maribo-hallen.

Foto: Foto©Jan Knudsen

Et enigt erhvervs-og kulturudvalg har besluttet at støtte opførelsen af en ny svømmehal i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret