Stribevis af fald-ulykker på glatte fortove

Mandag i denne uge blev fodgængere med brækkede ben og håndled og hul i hovedet kørt ind på skadestuen på Nykøbing F. Sygehus i bundter.
- De lå alle vegne, det var frygteligt fortæller afdelingssygeplejerske Vibeke Hald.

Ventetiden kom op på otte timer i løbet af dagen, og inden mandagen var omme, var der skevet journaler på 54 patienter, der var komme til skade ved at falde på de glatte veje og fortov. Flere af bruddene var komplicerede.

I løbet af ugen har vi nogenlunde fundet balancen derude i det glatte, og strømmen af gips og krykker ud af skadestuen er taget lidt af. Tirsdag og onsdag blev henholdsvis 42 og 46 sne- og isskader registereret på skadestuen.

På den måde lagde ikke færre end 142 sig ufrivilligt ned på isen på ugens tre første dage.
- Faktisk har der været lidt færre, end vi forventede. Det har jo været meget, meget glat. Så folk må virkelig have lært at være forsigtige efter den dårlige start på ugen, konstaterer Vibeke Hald, som endnu ikke har gjort tallene op for ugens to sidste hverdage.

Ikke færre end 142 mennesker har i løbet af ugens første dage været til behandling på skadestuen i Nykøbing efter at være faldet i det glatte føre. Mandag var det særligt slemt.

Offentliggjort Sidst opdateret