Flere mennesker i Nørre Alslev føler sig snydt af en arrangør, der 8. maj i år ville holde en stor nostalgifest i byens kulturcenter. Festen blev ikke til noget, da billetsalget svigtede. Og nu er der strid om, hvorvidt alle har fået deres penge for billetter tilbage.
Striden har ført til en anmeldelse mod arrangøren for bedrageri. Men politiet har afvist anmeldelsen.
Arrangøren, Birgitte Møssen Grejs, forsøgte i foråret at få en nostalgifest op at stå. Billetterne kostede 300 kroner stykket. Men der blev kun solgt 140 billetter til Do U Remember, som festen hed. Der skulle have været solgt 600, hvis festen skulle have løbet rundt økonomisk.
Efterfølgende har en del af billetkøberne sendt deres billetter til Birgitte Møssen Grejs. Nogle har fået deres penge tilbage, men ikke alle.
- Jeg har en liste med fem personer, som ialt har købt 12 billetter. De har betalt og sendt billetterne til Birgitte Møssen Grejs, men de har ikke fået penge retur, siger Jens-Asger Lund Nielsen.
Han har Massage og Motion i Nørre Alslev og har været sponsor på festen.
Jens-Asger Lund Nielsen mener, at der kan være flere billetkøbere, der heller ikke har fået penge tilbage fra den aflyste fest.
Han har uden held diskuteret sagen med Birgitte Møssen Grejs.
Derefter har Jens-Asger Lund Nielsen på vegne af de fem politianmeldt Birgitte Møssen Grejs for muligt bedrageri.
Hos lokalpolitiet i Nykøbing har man undersøgt sagen, men derefter opgivet at gøre noget ved den.
- Vi kan ikke føre bevis for, at der var forsæt til bedrageri, siger vicepolitikommissær Tom Ahlquist fra politiet i Nykøbing.
Birgitte Møssen Grejs har en anden udlægning af sagen med billetterne.
- Alle, der har købt billetter, har fået deres penge tilbage. Annnoncerne er også blevet betalt, understreger Birgitte Møssen Grejs.
Hun tilføjer dog, at folk, der stadig har billetter liggende, kan få dem refunderet hos hende.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker