Studerende slipper måske billigere

Der er måske godt nyt på vej til de studerende på Lolland-Falster.

Flemming Møller, lokalt folketingsmedlem for Venstre, fortæller at partiet vil arbejde på at ændre det udskældte forslag om højere egenbetaling for studerende på transport til uddannnelse.
 
I forbindelse med regeringens genopretningspakke er der lavet et lovforslag, hvor unge under uddannelse skal betale mere i egenbetaling for transport til og fra uddannelsesstederne. Stigningen er fra 11 til 18 kroner hver dag, altså cirka 70 procent.
 
Men det vil Flemming Møller ændre på. Han siger dog, at vi skal tage lovforslaget med et gran salt, fordi det stadig er i høring.
- Det er klart, at de høringssvar, som påpeger nogle problemstillinger, vil vi bruge som argument for, at det ikke skal gå så hårdt ud over netop den gruppe, forklarer han.
 
Han holder selv øje med forslagets udvikling. 
- Jeg følger det tæt, og jeg holder styr på, at det kører i den rigtige retning. Indtil nu har jeg kun hørt Venstres holdning, men bedømt ud fra det, så kommer der ændringer, fortæller han.

Flemming Møller tilføjer dog, at egenbetalingen stadig kommer til at stige, men ikke med helt så meget, som der er lagt op til i øjeblikket. Samtidig vil ordningen blive bredt ud til en bredere gruppe af studerende, så den ikke kun rammer studerende på ungdomsuddannelserne. 
 
Tidligere har et andet lokalt folketingsmedlem, socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen, at han mener, at det vil få store konsekvenser for Lolland og Falster, hvis forslaget bliver vedtaget.
 

Foto: Foto©Jan Knudsen

Venstres lokale folketingsmedlem Flemming Møller fortæller, at partiet vil arbejde på at ændre det udskældte forslag om at studerende skal betale en større del af deres transportudgifter selv.

Offentliggjort Sidst opdateret