Sukkerchok og bamsevenner på Reventlow

De nåede det, gjorde de. Alle de mange, der får det årlige Reventlow Marked op at stå.
- Vi mistede et døgn på grund af det dårlige vejr først på ugen, så der er arbejdet hårdt på at indhente forsinkelsen. Men vi nåede det, og det gjorde tivoli også, siger markedsformand Bjarne Knudsen.

Han håber på mindst 35.000 til 40.000 mennesker de kommende dage. Det svarer til antallet i 2009, hvor vejret var rigtig godt.
- Prognoserne ser jo ikke så dårlige ud, mener Bjarne Knudsen.

Fredag aften kommer TV2 på besøg for at filme når gruppen Sukkerchok optræder. Gruppen er, som mange vil have opdaget, centrum for en tv-opmærksomhed, og søger i øjeblikket et nyt medlem. Optagelserne vises i starten af næste uge.

Ellers satser man på det sikre. Bamses Venner og De Glade Sømænd, for blot at nævne nogle. Der er tilmeldt 15 heste til hestemarkedet.

Blandt kræmmerne har der været nogen udskiftning, som måske kan skyldes Skats interesse for kræmmermarkederne. Men alle stande er udlejet.

Se billeder fra markedets åbning - KLIK HER.

Foto: Jakob Sørensen og Helle Rasmussen i det udvidede køkken. 60 kilo stegt flæsk med kartofler og persillesovs er fast på menuen torsdag aften. Ellers bliver der revolution.

BILLEDSERIE: Så kører Reventlow Marked igen.

Offentliggjort Sidst opdateret