Der findes mange smukke og hyggelige byer på Lolland-Falster. Folketidendes fotograf Anders Knudsen har sammen med pilot Henning Romme været i luften over mange af byerne på Lolland-Falster for at se, hvordan byerne tager sig ud netop nu.
I den kommende tid bringer Folketidende billeder af byerne samt et indblik i, hvornår man første gang stødte på de enkelte byers navne og navnets oprindelige betydning - samt hvor mange der boede i byen for 25 år siden og nu.
Ifølge Danmarks Statistik kan man kalde det en by, når der bor over 200 personer i huse, der er samlet indenfor 200 meter. I Lolland Kommune er der 19 byer - og i Guldborgsund Kommune er der 31 byer. Radsted er den mindste by med 215 indbyggere, mens Nykøbing med sine 16.458 indbyggere er den største. Nogle af de større byer er dog delt op i mindre på grund af afstandskriteriet.
Se billeder fra dagens to byer - KLIK HER.
Det gælder eksempelvis Branderslev uden for Nakskov. Og Sundby, Sønder Vedby Skovhuse og Nordbyen er ifølge Statistikbanken selvstændige byer - selv om mange nok vil opfatte dem som en del af Nykøbing. Lolland-Falsters areal er omkring 1.795 kvadratkilometer, og landsdelen har cirka 110.000 indbyggere - hvilket er cirka 9.400 færre end for 25 år siden.
Fakta om Hasselø Plantage:
Først kendte navn: Halsø 1231, Hasselø 1483 (Øen hvor der vokser hassel)
Indbyggere: 1986: 248 - 2010: 247 - 2011: 238.
Fakta om Kettinge:
Først kendte navn: Kiætingæ 1498 (Stedet med kattene)
Indbyggere: 1986: 733 - 2010: 569 - 2011: 573.
Se billeder fra dagens to byer - KLIK HER.
Du kan læse mange flere nyheder om Lolland-Falster i avisen Folketidende.
Bestil et abonnement - KLIK HER.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker