Tamiflu hjælper ikke mere

Influenzavirus er gået til modstand og har udviklet resistens imod Tamiflu.

Under influenzaperioden for et år siden viste analyser i flere lande, at et almindeligt influenzavirus som H1H1 er blevet modstandsdygtig over for Tamiflu.

Tallene varierer fra land til land, men i USA var Tamiflu uden virkning i 10 procent af tilfældene, i Europa var det 25 procent. Det var 11 procent i Sverige, og af en eller anden årsag var det hele 67 procent i Norge, skriver Svenska Dagbladet.

Efter den seneste influenzaperiode taler eksperter om en chokerende udvikling, og de ønsker en hurtig indsats.

Nu siger tallene, at Tamiflu ikke havde nogen virkning i 90 procent af tilfældene i USA og Europa, mens tallet i Sydafrika er 100 procent.

I øvrigt har Sverige indkøbt store lagre af Tamiflu, der er udset til en central rolle for at opbygge en beskyttelse, hvis der skulle komme en fugleinfluenzaepidemi.
/ritzau/TT




Det mest almindelige lægemiddel imod influenza, Tamiflu, er uden virkning i store dele af verden.

Offentliggjort Sidst opdateret