Teknikkens Univers bliver virkelighed

Nok var der til tider en anelse skepsis at spore i Maribo-Hallerne i aftes, da idémanden Carsten Andersen præsenterede tankerne om et nyt oplevelsescenter for turister på Lolland-Falster, men langt størstedelen af tiden var der støtte fra de godt 60 fremmødte til mødet.

Det gav dog et lille gib i forsamlingen, da prisen på et sted mellem 105 og 125 millioner kroner blev lagt på bordet, men aftenen handlede ikke om at se forhindringer for Teknikkens Univers, som er oplevelsescentrets navn - det handlede om at se muligheder.

Idéen med Teknikkens Univers er at skabe et moderne arkitekttegnet oplevelsescenter, der med skiftende udstillinger kan trække over 100.000 besøgende om året.
Carsten Andersen har foreslået en placering lige ved motorvejen i Maribo, hvor det både vil ligge tæt på Knuthenborg, og samtidig være tæt på Europa.
Bland deltagerne var der efter præsentationen af idéen masser af ros, ikke mindst for idéen med at skabe et museum, der vil være levende og under konstant forandring.

Størstedelen af finansiering af byggeriet håber Carsten Andersen at finde fonde, som vil hjælpe med, og han anslår at det vil tage tre år at bygge Teknikkens Univers, der i så fald vil blive Lolland-Falsters svar på Københavns operahus.

Foto: Støtteforeningen til Teknikkens Univers blev stiftet på 20 minutter i aftes.

Visioner om nyt turisme-fyrtårn fik god modtagelse i aftes

Offentliggjort Sidst opdateret