Når Cityforeningen i Nykøbing kalder til Late Night og lokker med masser af gode tilbud valfarter folk fra nær og fjern til den indre by allerede fra formiddagstimerne. Sådan var det selvfølgelig også i fredags, hvor det hele så blev krydret af flot efterårsvejr med masser af sol.
Også aftenen var smuk, og det gør jo ikke noget, når butikkerne har åben helt til kl. 22 og der samtidig er Kulturnat i byen.
Aftenen bød igen på et righoldigt program med alt fra teater, DJ Battle og livemusik til slægtsforskning og prisuddeling.
Og det med hæder og priser foregik faktisk to gange i løbet af dagen. Ved middagstid skulle modtageren af Revyflisen 2015 nemlig afsløres. Det blev kapelmester Mickey Pless, der i år havde afløst revyens mangeårige kapelmester Morten Wedendahl.
Det er det bestemt også af alle de ildsjæle og sportsfolk, der senere på dagen blev hædret ved en stor anlagt prisfest i Nykøbing F. Teater. Her var “kulturborgmester” Martin Lohse sammen med byrådskollegerne Connie Bergmann Larsen, Kathrine Brønnes og Henrik Høegh-Andersen for alvor kommet på arbejde med uddelingen af kultur-, fritids- og idrætspriser. Kommunens mange DM-mestre blev hædret, ligesom Årets Ildsjæl 2015. dertil en masse lokale sportsfolk, som har gjort det godt.
Annonce
For 9. gang blev også modtageren af Guldborgsund Kommunes Kulturpris fejret. Det var i alt indstillet hele 12 forslag, men Yvonne Halskov, der løb af med den fornemme titel.
Martin Lohse kunne for øvrigt ikke ”nøjes” med at holde taler og uddele priser. Den tidligere topscorer for Lolland-Falster Alliancen tog under seancen kampen op med selveste Mark O. Madsen på brydemåtten.
Læs mere i mandagens udgave af Folketidende og i Ugeavisen Guldborgsund.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker