Trafik-kaos i vente på Nørrevold
Mandag morgen klokken 7 spærres krydset Nørrevold-Vejlegade i Nakskov. Arbejdet ventes at vare tre uger.
Et af de mest befærdede og centrale vejkryds i Nakskov, krydset Nørrevold-Vejlegade-Vejlegadebro, spærres fra på mandag i op til tre uger.
De store kloakrør i vejen er delvis faldet sammen og skal repareres, og det er et arbejde der kræver at krydset lukkes fuldstændig for trafik, oplyser Michael Sørensen fra Lolland Forsyning.
- Vi håber, arbejdet kan afsluttes inden der er gået tre uger, men da vi kun har tv-billeder at gå ud fra, kan vi komme til at stå med uforudsete problemer når vi får gravet op, siger han.
Da Vejlegade er eneste tilkørselsvej til Axeltorv i Nakskov, etableres der en midlertidig adgangsvej fra parkeringspladsen på Nørrevold ud i Vejlegade ved Gåsetorv. I den forbindelse fjernes et helleanlæg midlertidigt, så også bybusser og lastbiler skulle kunne køre den vej.
Al anden trafik må finde andre veje, og der vil blive skiltet med omkørsel.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde