- Min mor er utryg ved at skulle gennem tunnelen om aftenen, siger Michael Olsen.
I et halvt år har gangtunnellen under Nørre Alslev Station været mørkelagt om aftenen.
Det har nu fået Michael Olsen, hvis mor bor i Nørre Alslev, til at reagere.
- Min mor, Bente Olsen, tager ofte med toget fra Nørre Alslev til Næstved og hjem igen om. Og hun synes, at det er utrygt at gå i tunnellen om aftenen, når der ikke er noget lys, siger Michael Olsen.
Forleden aften stod hans mor af på Nørre Alslev Station. Hun var den eneste, som stod af på det tidspunkt.
- Normalt er der andre, som hun kan følges med, men den aften var hun helt alene. Hun var lidt bange, da hun skulle igennem tunnellen fra spor 2 til spor 1 for at hente sin cykel, der stod ved den gamle station, siger Michael Olsen.
Han og hans mor har i den seneste tid henvendt sig til BaneDanmark, til kommunens vejmænd og til Seas-NVE for at få lys i tunnellen.
- Efter hvad jeg ved, så har Seas-NVE ansvaret for belysningen i tunnellen, siger Michael Olsen.
Det er trods flere forsøg ikke lykkedes Folketidende at får en kommentarer fra Seas-NVE til denne dags avis.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker