Turisme kræver værelser
Foto: Privat værelsesudlejning vil kunne generere et nyt hotel, mener Kirsten Juni.
Illustration fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, rapport 2011/51
Gedserindsatsen i Guldborgsund Kommune vil gerne have folk i Gedser til at leje værelser ud til turister og inviterer til et møde 15. december.
- Uden flere overnatningsmuligheder er det ikke muligt at udvikle turismen i Gedser, fastslår udviklingskonsulent Kirsten Juni, Gedserindsatsen.
Gedserindsatsen vil derfor gerne have borgere i Gedser til at leje værelser ud til turister og har inviteret interesserede til et informationsmøde tirsdag 15. december i Træfpunkt på Skovgårdsstien i Gedser klokken 16.00 til 18.00.
Kirsten Juni vil indlede mødet og Bjarne Friis-Hansen, Skat, informere om den skattemæssige side af sagen. Endelig vil Michael Jensen, Præstegården i Skelby, fortælle om sine erfaringer, og projektleder Mikkel Wesselhoff følge op med gode råd.
- Jeg tror, at der i flere huse i Gedser kun bor én person, og der således er plads tilovers til turister, siger Kirsten Juni, der vil være tilfreds, hvis initiativet resulterer i 10 til 12 private værelser til turister.
I markedsføringen er VisitDenmark inde i billedet. Og Kirsten Juni forestiller sig umiddelbart en pris på 400 til 500 kroner for et dobbeltværelse med morgenmad.
- Ved udlejningen vil husejere kunne tjene lidt ekstra penge til ferien, mener Kirsten Juni.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde