Tvivlsomme metoder i konfronterende tv

Hun står mutters alene og knuger en lille hund tæt ind til sig. Et kamerahold tårner sig ind over hundehandleren med værten i spidsen. Hundehandleren har solgt genetisk syge hvalpe, før de var gamle nok til at blive solgt. Værten skyder med skarpt efter den sagesløse hundehandler, der godt nok er småkriminel, men som stadig skal stå skoleret for 800.000 danske tv-seere.  
Kvinden, der også blev udsat for skjult kamera i programmet "Basta", er et eksempel på en af de danske småsvindlere eller kriminelle, der i disse tider udstilles i programmerne "Operation X", "Basta" og "Klamphuggerne", der alle sendes på TV 2. Særligt de to sidstnævnte programmer tager fat på historier, der ikke er vægtige nok, til at man må udstille folk for åben skærm. Det vurderer mediejurist Oluf Jørgensen fra Journalisthøjskolen:
 
- Det er væsentligt at afsløre forsikringsagenter, der bevidst snyder en masse mennesker. Men når man nu ser et program, hvor en enkelt mekaniker har snydt en familie, må man spørge, om det har en generel samfundsmæssig interesse. Det stiller jeg store spørgsmålstegn ved.
 
En kedelig udvikling
Brugen af skjult kamera og de konfronterende, til tider overrumplende, interviews nåede for alvor dansk tv med Morten Spiegelhauer og "Operation X" i det nye årtusinde. Journalister har dog ikke ret til at gøre hvad som helst.
 
Pressenævnet, der behandler klager over danske medier, har lavet en række etiske forholdsregler, man skal tage, før man må udstille folk på den måde. For det første skal historien tjene en klar samfundsmæssig interesse, der overskygger hensynet til de udstillede personer. Desuden skal den journalistiske dokumentation ikke kunne fremskaffes på anden vis.
 
Oluf Jørgensen mener, at "Operation X" har lavet en stribe samfundsmæssigt relevante programmer. Men med forbrugerprogrammet "Basta" og "Klamphuggerne", der går på jagt efter dårlige håndværkere, er der sket en kedelig udvikling:
 
- Historierne foregår mere og mere i småtingsafdelingen. Det handler om enkeltsager: en enkelt bil, en enkelt hund og så videre. Det kan efter min vurdering ikke retfærdiggøre, hverken de overrumplende interviews eller skjult kamera, siger Oluf Jørgensen og tilføjer:
 
- Til gengæld skaber det noget dramatik i en historie, der i sig selv ikke er synderlig interessant.
 
Relevant eller ej?
Dette er medieforsker Ib Bondebjerg ved Københavns Universitet enig i.
 
Han har skrevet en række bøger om tv-dokumentarer og er skeptisk overfor TV 2, som han mener, har bevæget sig væk fra som sociale, politiske og økonomiske problemer i samfundet. Nu handler det i stedet om kriminalitet og sex: de tabloide emner, som han kalder dem.
 
- Det er for små og lidt for let gennemskuelige populære emner, som ikke har den store samfundsmæssige vægt og betydning. Det er noget, hvor vi alle sammen i situationen kan sidde og sige: det er da meget skægt, at de bliver taget med bukserne nede. Men at kalde det forbrugeroplysning eller samfundskritik i en mere seriøs forstand, det synes jeg er problematisk. Det er og bliver enkeltsager, der mere går på underholdningsværdien end oplysningsværdien. Jeg synes, det har undermineret det, jeg vil kalde seriøs kritisk journalistik, siger Ib Bondebjerg.
 
På TV 2 synes programdirektør Palle Strøm, selvom han er uenig, at kritikken er relevant. Han understreger, at TV 2 for alt i verden vil undgå at "tivolisere" dokumentarprogrammerne, men at skjult kamera og konfronterende interviews ofte er den eneste mulighed. Palle Strøm mener da også, at "Basta" og "Klamphuggerne" er samfundsrelevante nok til at tage de hårde metoder i brug:
 
- Du kan selvfølgelig godt sige, at de forbrydere, vi afslører, ikke er Al Capone med netværk over hele landet. Ligesom du kan sige, at vores udenrigspolitiske indstilling til Mellemøsten er vigtigere, end om folk får ødelagt en udestue. Men for mange danskere er dårlige håndværkeroplevelser en væsentlig del af deres hverdag. Derfor synes jeg, at et program som "Klamphuggerne" er yderst relevant. Det er ikke kun historier om systemet, der er væsentlige.