Det grønlandske Hotel Arctic er berømt for, at man kan sidde på sit værelse og se et af verdens mest spektakulære syn: Isbjergenes majestætiske sejlads gennem den UNESCO-beskyttede Isfjord. Nu kan man få præcis den samme udsigt derhjemme.
Hotel Arctic i Ilulissat har lanceret en ny hjemmeside, og blandt nyhederne på www.hotelarctic.com er et webcam, som peger mod Isfjorden. Kameraet viser præcis den udsigt, gæster på hotellet kan opleve - det er placeret i vinduet på et af værelserne. De skiftende billeder viser fiskerbåde og iskolosser i mundingen af den 56 kilometer lange Isfjord.
De enorme isbjerge kommer fra den mest produktive gletsjer på den nordlige halvkugle, Sermeq Kujalleq, og strander på en underjordisk morænebanke. De kommer først fri ved højvande, eller når de er så eroderede, at de tipper over.
Hvis man ligesom eksempelvis Angela Merkel, John McCain, Anders Fogh Rasmussen og Björk vil opleve den enestående udsigt i virkeligheden, er der blevet bedre mulighed for det.
Det firestjernede Hotel Arctic har netop indviet en treetages fløj med 33 værelser. Herefter vil der være udsigt mod Isfjorden, Diskobugten og Ilulissat by fra samtlige værelser, restaurant, brasserie og konferencerum.
De nordvendte hotelværelser i den oprindelige værelsesfløj bliver nedlagt i forbindelsen med åbningen af et konferencecenter i december.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker