Af Jakob Poulsen og Margit Olsen
Børne- og undervisningsudvalget i Guldborgsund Kommune har i dag truffet den længe ventede beslutning på skoleområdet og indstillet til byrådet, at man lukker fem folkeskoler i kommunen.
De fem skoler er Guldborgland Skole, Krogløvskolen i Idestrup, Toreby Skole, Nørre Skole i Nykøbing og Brydebjergskolen ved Nysted.
På Nørre Skole vil der i stedet blive etableret et 10. klassescenter. Det oplyser formanden for børne- og undervisningsudvalget, Janne Hansen (V) til folketidende.dk og Radio SydhavsØerne.
Til gengæld vil udvalget ikke lukke Møllebakkeskolen i Horreby og Nørre Vedby Skole. Det vedtagne forslag er i store træk identisk med det, som kommunens embedsmænd har fremlagt.
Formanden for Børne- og undervisningsudvalget Janne Hansen (V) er meget tilfreds med den beslutning, som udvalget i dag har taget og som nu indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet.
- Det er en ret bred aftale, stort set på tværs af hele byrådet. Et næsten enigt udvalg indstillede stort set den model, som administrationen har fremlagt. Dog med bevarelse af Nørre Vedby Skole og Møllebakkeskolen. Alle medlemmer på nær ét indstillede modellen. Helle Munk (G) indstillede et forslag, hvor Brydebjergskolen bevares.
- I forbindelse med skolelukningerne vil der blive givet et løft til de skoler, som bevares, siger udvalgsformanden.
- Alle klasser vil få en time mere om ugen. I dansk og matematik vil der på første klasses niveau indføres to lærere i hver time.
Det skal understreges, at der ikke er tale om en endelig beslutning, men en indstilling til byrådet. Det er byrådet, der træffer den endelige afgørelse i august måned.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde