Ukendt søster sendte sms til Tanja
Hele Danmark kunne følge med, da Tanja fra Maribo i TV-programmet Sporløs på DR1 torsdag aften fik kontakt til sin ukendte italienske far.
Tanjas mor havde et kort bekendtskab med den italienske trommeslager tilbage i 1970 da et italiensk band spillede på Bristol i Nakskov. Resultatet blev Tanja. I mange år havde hun ønsket at få kontakt til sin far. Det lykkedes med Sporløs som hjælper. Som ekstra bonus fandt hun også ud af, at hun har en bror i Italien.
I Radio Sydhavsøernes morgenudsendelse ”Opholdet” i dag fredag kunne Tanja afsløre at også en søster er dukket op.
Efter, at udsendelsen i aftes var slut, tikkede der en sms ind på Tanjas mobiltelefon. Sms'en var fra en dansk kvinde ved navn Elise, som også er datter af den italienske trommeslager. Tanja skal allerede fredag eftermiddag møde sin nye søster Elise i København inden Tanja skal deltage i DR1s "Aftenshowet" og fortæller om sin oplevelse med ”Sporløs”
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker