Unge forsømmer morgenmaden

Stort set alle danskere på 65 år eller mere begynder dagen med mad i maven. Modsat spiser kun 71 procent af de 18-24-årige morgenmad. Det viser den store Kram-sundhedsundersøgelse, der i 2007 og 2008 kortlagde næsten 50.000 danskeres vaner indenfor kost, rygning, alkohol og motion.  
Kigger man på køn på tværs af alder, svarer 81 procent af mændene og 86 procent af kvinderne, at de spiser morgenmad dagligt. Indtagelse af morgenmad lader sig også afspejle i uddannelseslængden. Personer med over 13 års uddannelse spiser hyppigere morgenmad, end dem i gruppen med under 10 års uddannelse.





Stor sundhedsundersøgelse dokumenterer, at ældre danskere oftere end deres yngre medborgere husker at begynde dagen med morgenmad i maven.

Offentliggjort Sidst opdateret