Unge ved for lidt om skattesystemet
Foto: Borberg Thomas
Borberg Thomas
SKAT er klar til at rykke ud på regionens uddannelsesinstitutioner.
For at hjælpe unge godt på vej ud i arbejdslivet som skatteborgere tilbyder SKAT i Midt- og Sydsjælland nu at arrangere temadage om skat i uddannelsesinstitutionerne i hele regionen.
Faktisk ved mange unge ikke, hvordan skattesystemet fungerer, og hvordan man undgår at komme i gæld. Det fortæller afdelingsleder i SKAT Villy Jensen.
- Vi håber med det her tiltag at få sat de unge grundigt ind i, hvorfor ting som forskudsopgørelse, skattemappe og årsopgørelse er vigtige begreber at have styr på. Vi håber naturligvis også, at vore besøg vil være med til, at de unge opdager, at skat ikke er nær så kompliceret, som de måske går og tror.
Villy Jensen er afdelingsleder i en indrivelsesafdeling hos SKAT, og det er her, man oplever konsekvenserne af de unges uvidenhed om skattesystemet og deres tro på, at SKAT bare automatisk ordner deres skatteforhold.
- For nogle unge går det galt, og de får gæld. Andre unge snyder måske sig selv ved at glemme at trække for eksempel transport til og fra arbejde fra, siger Villy Jensen.
Det er SKAT's erfaring, at kun et fåtal af de unge ved, at de har adgang til deres skattemappe på nettet, og at man selv kan ændre sin forskudopgørelse i løbet af året. Og det er blandt andet det, SKAT nu vil gøre dem opmærksom på. Andre unge efterspørger måske opysninger om skat i udlandet, og SKAT tilpasser gerne temadagen efter de unges ønsker og behov.
Både i forhold til informationer om SKAT og det at havne som restant har SKAT udviklet et særligt informationsmateriale, der også fortæller de unge, hvordan de skal forholde sig, når de får nyt job eller optager lån. Desuden er der i materialet en kort checkliste, som hjælper de unge med at holde styr på økonomien.
Alle regionens uddannelsesinstitutioner kan få en gæstelærer fra SKAT ud på skolen ved at henvende sig Skat i Midt og Sydsjælland.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker