Det fosser ud - vandet i Øster Ulslev. Den 7. februar opdagede vandværksformand, Hans Erik Pedersen, at vandforbruget var steget med cirka 50 kubikmeter vand om dagen. Med en pris på cirka 55 kroner kubikmeteren, er sådan en lækage en dyr fornøjelse. Så vandværket opfordrede brugerne til at kigge efter i deres huse. Det har dog ikke hjulpet, og i weekenden steg vandforbruget til over 100 kubikmeter ekstra om dagen.
Vandværksformanden fortæller, at bestyrelsen skal diskutere en handleplan for det noget akutte problem, når de samles tirsdag aften.
- Vi skal ud og slukke for stophanerne en af gangen, og så må vi ved udelukkelsesmetoden finde ud af, hvor lækken er, siger formanden.
Vandværket har lurepasset lidt, siden lækagen blev opdaget, da det er et meget omstændeligt arbejde, de nu skal i gang med. Hver enkelt stophane skal findes og graves frem af den meterhøje sne, før den kan lukkes af.
Formanden regner derfor med, at der vil gå et par dage, før vandværket kan gennemføre udelukkelsestesten.
- Det bliver højst sandsynligt i weekenden, hvor vi vil lukke hver hane i et kvarters tid. Og så håber vi, at det er under en af de første haner, vi slukker for. Så snart vi kan se vandforbruget dale voldsomt, så ved vi, hvor problemet er, siger Hans Erik Pedersen.
Der findes ca. 15 til 20 stophaner, som de 250 vandværkskunder er fordelt på. Og for at skabe mindst mulig ravage, skal testen af hanerne ske efter klokken et om natten.
Vandværksformanden har indtil videre ikke noget godt bud på, hvor ledningsbruddet kan være.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker