Vandspild må skyldes et brud
Bestyrelsen for Torkilstrup-Lillebrænde Vandværk har ledt i en måned
Det store vandspild fra Torkilstrup-Lillebrænde Vandværk må skyldes et eller måske flere brud på ledningsnettet. Det er Merete Højrup, der er formand for vandværket, helt sikker på.
I den seneste måned har hun og de øvrige medlemmer af vandværkets bestyrelse ledt efter årsagen til, at værket har haft et meget stort vandspild. Torsdag pumpede værket således næsten lige så meget vand ud, som man fik ind fra sine boringer. Det fik Merete Højrup til at slå alarm i offentligheden. Årsagen til spildet har vandværksfolkene indtil videre ikke fundet.
- Vi har kigget rundt omkring, blandt andet på stophanerne ude på markerne, men har ikke fundet utætheder. Vi har heller ikke fået henvendelser, fortæller Merete Højrup.
Som følge deraf konkluderer hun, at der må være et brud på en vandledning i området.
- Måske er der ikke bare ét, men to brud. Eller måske flere brud, siger Merete Højrup.
De 317 forbrugere, der får vand fra værket, behøver dog ikke være bange for, at der ikke er vand i hanerne.
- Vi har en aftale med Eskilstrup Vandværk om, at det kan forsyne Torkilstrup og Gundslevmagle, hvis det bliver nødvendigt, siger Merete Højrup.
Hun opfordrer alle forbrugere til at være opmærksomme på, hvordan deres vandmålere opfører sig. Desuden bør de være opmærksomme på mystiske våde pletter, lyder opfordringen. Situationen kan følges på http://t-lvand.dk/vandspild, og folk kan ringe til vandværket på 54 44 31 17.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker