Varmeregningen eksploderer de næste 10 år

– Der venter nogle kraftige stigninger på varmeregningen, fordi stigende energipriser simpelthen vil presse varmeregningen voldsomt i vejret, siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen i Tekniq i en pressemeddelelse.

I regeringens beregninger er der kun fokuseret de afgifter, som regeringen vil indføre. Men energipriserne står i forvejen overfor stigninger, påpeges i pressemeddelelsen. Stigninger som TEKNIQ har udregnet baseret på baseret på tal fra Energistyrelsen og det Internationale Energi Agentur (IEA). Det skulle være samme tal som Energistyrelsen selv bruger i deres beregninger.
Tekniq har beregnet at udgiften vil stige med gennemsnitlig 17 procent i et parcelhus på 130 m2 med et kondenserende oliefyr.

Med regeringens energiforslag, som blandt andet indebærer øgede afgifter til opvarmning og nettariffer, stiger udgiften med yderligere ca. 2.000 kr. om året, hvilket ifølge Tekniq  bringer den samlede stigning op på over 30 procent.
 
I stedet for ekstraregningerne ønsker Tekniq, at der bliver sat fokus på energiforbedringer i boligerne.
Direktør i Tekniq Niels Jørgen Hansen ønsker at Folketingets partier i forbindelse med den kommende energiaftale gør det endnu mere interessant for boligejerne at energirenovere. Blandt andet ved at indrette den kommende grønne tilskudspulje, så der også kan gives tilskud til materialer.
Foto: Arkivfoto

Offentliggjort Sidst opdateret