Venindeaften udsolgt på rekordtid
Køen var lang, da Radio SydhavsØerne mandag solgte de første billetter til Venindenaften 2015 Foto: Kim Nielsen
Kim Nielsen
Første del af billetsalget til Venindeaftenen 2015 fandt sted mandag. Billetterne blev solgt på rekordtid.
Radio SydhavsØerne arrangerer hvert år en aften kun for kvinder i Maribo Hallerne sammen med Team SydhavsØerne.
For tre år siden opstod den ide, at man skulle sælge billetterne i december, da flere gerne ville bruge dem som julegaver. Ønsket blev efterkommet på den måde, at halvdelen af billetterne blev sat til salg i december og resten i ugerne op til arrangementet. Det var en succes, billetterne blev solgt på knap to dage. Men det er tre år siden.
Mandag fandt billetsalget sted i Kamille & Meuz i Sakskøbing til næste års arrangement og der kunne meldes udsolgt på bare 19 minutter.
Her skal man bemærke, at det var den tid det reelt tog at ekspederer dem der stod i kø.
Fik man ikke billet er der en chance til, men man må vente til februar, fortæller radiochef Anders Brønholt . Torsdag den 26. februar sættes den sidste halvdel af billetterne til salg, og traditionen tro sælges de fra Nakskov, Maribo og Nykøbing.
Venindeaftenen finder sted for fjerde gang den 18. marts til næste år. Det er en aften kun for kvinder. Billetterne sælges kun parvis deraf navnet; venindeaftenen.
Aftenen byder på intimkoncerter med aktuelle navne kendt fra Radio SydhavsØerne, modeshow, mad og et shoppeområde med mere end 20 butikker, der alle forkæler de kvinder der har sikret sig en billet. Den aften er kvinden sat i fokus.
Man kunne sælge flere billetter, men det vil arrangørerne ikke.
- Vi har igennem årene fundet ud af at med 600 billetter har vi nået grænsen for, hvad det kan bære. Det er nemlig vigtigt, at der en hyggelig og intim atmosfære, lige som det er vigtigt, at der ikke er så mange deltagere, at man ikke kan komme til. Derfor trykkes der ikke flere billetter, siger Anders Brønholt.
Mens du venter på næste års venindeaften, kan du se eller gense billederne fra tidligere venindeaftner
Venindeaften i Maribo 2014
Venindeaften i Maribo 2013
Venindeaften i Maribo 2012
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde