Der er økonomisk krise, der er smalhals, og mange steder i verden er der sult og krig. Men det ser ikke ud til at være noget, der kan tæmme optimismen hos mennesker, specielt ikke i Danmark, der er verdens tredje mest optimistiske land.
Meningsmålingsinstituttet Gallup World Poll har i samarbejde med University of Kansas set på den globale optimisme, og holder optimisternes næse for forandringer, er der gode tider på vej.
Målingen er foretaget i over 140 lande og dækker 95 procent af Jordens befolkning. 150.000 mennesker har deltaget i målingen, fortæller esciencenews.com, der oplyser, at resultatet offentliggøres på et årsmøde i Association for Psychological Science i San Francisco.
89 procent af de adspurgte venter, at de næste fem år bliver lige så gode eller bedre end deres nuværende tilværelse.
95 procent venter, at deres liv om fem år er lige så godt eller bedre, end det var for fem år siden.
Ifølge målingen rummer Irland verdens største optimister. Nummer to er Brasilien, så kommer Danmark på tredjepladsen, mens New Zealand er nummer fire.
I den anden ende ligger Zimbabwe som det land, hvor optimismen er lavest. Egypten ligger lige over det afrikanske land, og så kommer Haiti og EU-landet Bulgarien.
I øvrigt er USA verdens 10. mest optimistiske land.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker