Vestlollikkerne bevarer jordforbindelsen

Atomkatastrofen i Japan har fået efterspørgslen efter jod-tabletter til at stige hos flere apoteker rundt om i Danmark. Jod kan nemlig beskytte skjoldsbruskirtlen mod radioaktivitet.
 
Men hos apoteker Thomas Sevel på Nakskov Løveapotek har man ikke oplevet nogen mærkbar ændring i efterspørgslen på jodtabletterne. 

- Det er lidt befriende, at vestlollikkerne har mere jordforbindelse end andre i Danmark har. Det er altså helt overdrevet at begynde at tænke i jobforebyggelse med hensyn til det vi ser i Japan i øjeblikket. Den strålingsrisiko man ret beset kan se der er - er jo meget ringe. Samtidig er det en meget beskeden beskyttelse man opnår ved indtagelse af jodprodukter, siger Thomas Sevel.
 
Ifølge DMI's ekspert i atmosfærisk spredning Jens Havskov Sørensen vil selv den alvorligste atomulykke i Japan ikke medføre at radioaktivt materiale når frem til Danmark med en stråling til følge, der nærmer sig niveauet for den radioaktivitet vores omgivelser udsender og som vi konstant er udsat for.

Foto: En beboer tæt ved det katastroferamte atomværk Fukushima undersøges for radioaktiv stråling.

Flere steder i landet melder apotekerne om stigende efterspørgsel på jodtabletter efter atomkatastrofen i Japan. Men på Vestlolland tager man det roligt, lyder meldingen fra apoteker.

Offentliggjort Sidst opdateret