Vi er ikke så forskellige

Det er vigtigt, at forbrugeren kommer ud og se, at det er ordentlige produkter, vi laver, siger landmand Henrik Vest Hansen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Umiddelbart forestiller mange, at landmænd og landbrug er en helt anden verden end den tilværelse, man kender i byerne. Men det er blot en fordom, ifølge Henrik Vest Hansen.

Han har de sidste 25 år været landmand i Ulslev på Falster og er kommet til Roskilde Dyrskue sammen med sin kone og børn, hvoraf en dreng på tre stolt fortæller, at han har klippet sin kalv. Henrik Vest Hansen skal udstille køer på dyrskuet.

- Vi har nogen gode dage sammen, det er dejligt og køerne malker utroligt godt for tiden, siger han og fortæller at hans børn har glædet sig meget til komme herop for at møde andre landmænd og se en masse dyr.

- Landbrug er et pragtfuldt erhverv, som Henrik Vest Hansen siger. Men landmanden fra Uslev påpeger især, at Roskilde Dyrskue kan medvirke til at nedbryde de fordomme og barriere der eksisterer mellem byboere og folk ude på landet.

- Det at børn og byboere kan komme og se, hvordan køerne skal malkes og lugte og se, at vi egentlig ikke er så forskellige er meget vigtigt, siger han.

- For når vi ude på landet eller i byerne ikke kender hinanden, kan man få den forståelse, at vi er imod hinanden, men det er vi ikke.

For Henrik Vest Hansen er det vigtigt, at forbrugeren kommer ud og se, at det er ”ordentlig produkter, vi laver og at det sker under ordentlige forhold”.