Vi er vilde med Facebook

Danmark er nu nummer et på Facebook. 34 procent af den danske befolkning har lagt et billede ud af sig selv med kontaktoplysninger på det ombejlede netværk.  
 
I Canada er det 33 procent. Så sent som i begyndelsen af december var det danske tal på 30 procent, skriver Berlingske Tidende.
 
I det hele taget er væksten af danske brugere eksploderet i det seneste år. Ifølge en undersøgelse fra it-virksomheden Komfo, der hjælper virksomheder med at profilere sig på Facebook, steg antallet af brugere alene i 2008 med 268 procent i Danmark. Ifølge rapporten er et usædvanligt højt antal af midaldrende og ældre i Danmark brugere sammenlignet med andre lande.
 
- Et udpluk af gennemsnitsalderen i andre populære Facebook-lande viser, at Danmark højst sandsynligt er det land i verden med den højeste gennemsnitsalder. Blandt andet dette faktum har været med til at gøre Danmark til det største Facebook-land i verden.
/ritzau/




Danmark er nummer et på Facebook og med den højeste gennemsnitsalder. 34 pct. har lagt deres billede ud på det ombejlede netværk

Offentliggjort Sidst opdateret