Vi køber flere julegaver
Mod al forventning skruer danskerne lige nu op for juleforbruget i december og bruger endnu flere penge end sidste år, viser nye tal fra Nets Danmark, som udbyder betalings-, kort- og informationssystemer. Men desværre bruger mange juleshoppere penge, de ikke har.
De nye tal fra Nets Danmark viser, at dankortomsætningen fra den 1. til den 19. december i år er vokset med 3,7 procent til 19.071 milliarder kroner i forhold til samme periode sidste år.
Det overrasker i krisetider. Men desværre skal mange danskere sandsynligvis også have hjælp til at holde kreditorerne fra døren i det nye år, forklarer Ret&Råd advokater, der rådgiver gældsramte.
- Mange private danskere kommer til at vågne op med økonomiske tømmermænd på grund af for stort forbrug i julen. De vil ikke kunne betale deres regninger fra julen, siger direktør hos Ret&Råd, Casper Hauberg Grønnegaard.
I forvejen oplever Ret&Råd en stigning i antallet af gældsramte danskere.
- Typisk forstår de ikke, hvor alvorlig deres situation i virkeligheden er. Derfor ender de familier, som i forvejen har en presset privatøkonomi, i yderligere problemer, hvis de ikke sætter tæring efter næring hen over julen, siger Casper Hauberg Grønnegaard.
Hos Experian, der står bag RKI?s kreditorregister over danskere med misligholdt gæld, forventer man, at danskernes gæld vokser hen over julen og ind i det nye år. Dog forelægger de endelige tal først i januar.
I forvejen skylder 218.000 danskere 12,5 milliarder kroner. Det er 1 milliard mere end i januar 2011 - og en stigning på to og en halv milliard siden november 2010.
- Det er svært at modstå fristelserne i december. Det vil være naturligt for de fleste at fastholde gave- og madindkøbene fra tidligere år, siger Kim Bach, der er kommunikationsdirektør hos Experian.
- Siden krisen begyndte i 2007, har vi set den misligholdte gæld hos private danskere stige med 40 procent, siger han.
/ritzau/
Vi bruger endnu flere penge på julegaver i år end sidste år, viser nye tal.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned