Vi skal gøre noget ud af, at vi er fra Sydhavsøerne

Da Lars Mejer Helwig Hansen flyttede til København for snart seks år siden, havde han svært ved at skjule, at der ikke løb ærkekøbenhavnsk blod i årene. Den snaksaglighed, som han mener, er udbredt på Sydhavsøerne, tog han nemlig med sig. Det samme gjorde han med en række vaner, som han dog hurtigt måtte sande ikke fungerede i hovedstaden.

- En af de ting, jeg tror, der kendetegner os fra Sydhavsøerne, er, at vi er meget velopdragne. Da jeg lige var flyttet herind, var vi en stor gruppe, der kendte hinanden fra Falster, og som holdt lidt sammen. Når vi ankom til en af de der typiske københavnerfester, hvor man har stoppet 50 mennesker ind i en lille lejlighed, var det altid det indvandrende freakshow. Os fra Falster gik nemlig rundt og gav hånd til alle – det var vi ligesom vant til, at man gjorde. Og der gik virkelig lang tid, før vi opdagede, at det var et brud på de sociale normer herinde, fortæller Lars, da Folketidende.dk møder ham på hans studiejob hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese i København.

- Som tiden går, synes jeg, at man indstiller sig mere på København og den måde, hvorpå man agerer her. Jeg kan da selv tage mig i at vrisse lidt mere og have fået lidt større albuer. Men det er da noget, jeg tænker over, for det er i virkeligheden lidt synd. Jeg ønsker ikke at skjule, hvor jeg kommer fra, tilføjer han.

Lars’ geografiske tilhørsforhold blev for alvor slået fast, da han startede i militæret. Her gik han nemlig under navnet garderhusar Væggerløse. Og måske netop på grund af de geografiskfunderede navne, var det også her, han for alvor begyndte at tænke over, hvad ens hjemstavn betyder, og hvordan rødderne der er med til at præge en.

I samme båd
- Jeg tror vi alle har et særligt forhold til vores hjemstavn. For mig betyder Falster rekreation, og samtidig er det et sted, hvor de personlige relationer står stærkt. Hvor man herinde er én i mængden, interesserer man sig dernede mere for hinanden. Det sætter jeg pris på, selvom der selvfølgelig er en hårfin balance mellem det og sladder, fortæller Lars, der trods militærnavnet Væggerløse har boet de fleste år af sin barndom i Nykøbing. Måske netop derfor kommer hans nærmeste venner i dag også derfra.

- Vi deler jo det geografiske tilhørsforhold og en eller anden form for historie. Det er folk, der kender mig og min familie, og som ved, at jeg har været en lille, snottet knægt. Vi har en eller anden fælles referenceramme, og det gør samværet utroligt nemt. Vi behøver ikke at tage derned fysisk, men gør det ofte i talen.

Lars, som mange vil nikke genkendende til som fontfiguren i bandet Burgermeisters, tager dog også nogle dage ud af kalenderen hver sommer for med de andre medlemmer af bandet at tage til Marielyst og spille.
- Det er blevet en del af vores ferie, og det er der, vi får vores årlige skud Falster. Vi nyder virkelig at spille der, og det er da udelukkende fordi, det er der, vi kommer fra, fortæller han.

Lars erkender da også, at han godt kan have det næsten patriotisk omkring Falster.
- Når jeg opdager, at en skuespiller, en politiker eller en anden person har rødder på Falster, kan jeg ikke lade være med at synes, at de er lidt mere interessante eller gør det lidt bedre. Så føler jeg, at vi er lidt i samme båd.

På samme måde føler han sig også lidt trådt på, når medierne italesætter alt uden for København som Udkantsdanmark.
- Både medier og politikere taler ofte om Lolland-Falster som noget, der ligger langt ude, og som et sted, hvor kun sociale tabere bor. Den form for retorik mener jeg, det er vigtigt, at vi ikke selv går med på. Vi skal i stedet gøre noget ud af, at vi kommer netop derfra. Hvis vi bliver ved med at italsætte landsdelen som Udkantsdanmark, så bliver vi det også, derfor har vi også selv et ansvar for at anlægge et andet perspektiv, mener Lars, der af princip heller ikke vil afvise, at han en dag flytter tilbage.

- For hvorfor skulle jeg ikke kunne det, som han selv udtrykker det.
- Der er en skøn natur, og hvis jeg kan få et job dernede, er der intet, der lægger det til hinder. Man kan da også håbe, at Femernbroen generelt kan være med til at vende folkevandringen, lyder ønsket til fremtiden.