Mens virksomhederne skriger efter mere arbejdskraft, er et stort antal medarbejdere hver eneste dag inaktive morgen og eftermiddag, fordi de sidder fast i trafikken. Samtidig bliver fire ud af ti bilister så stressede over kø-kørsel, at det påvirker deres arbejdsindsats og familieliv.
Det fremgår af en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Catinet har udarbejdet for FDM, skriver Berlingske Tidende tirsdag.
I undersøgelsen siger 20 pct. af bilisterne endvidere, at de ville være indstillet på at yde en ekstra arbejdsindsats, hvis de slap for trafikpropper, der alene i hovedstadsområdet koster trafikanterne sammenlagt 130.400 spildtimer på hverdage.
- Det er interessant, at hver femte bilist er indstillet på at arbejde mere, hvis der ikke var trængselsproblemer. Især i en tid hvor der mangler hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører har tidligere beregnet, at alene en halvering af spildtiden på de danske veje ville give en gevinst, der svarer til 35.000 fuldtidsstillinger.
- Der er ingen tvivl om, at det kan være med til at mindske behovet for arbejdskraft, hvis man kan komme hurtigere frem i trafikken, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, til Berlingske Tidende.
Regeringens infrastrukturkommission fremlægger på torsdag en stor rapport om, hvordan vi sikrer, at transporttiden mellem hjem og arbejde ikke næsten fordobles, når vejtrafikken vokser med 70-90 pct. frem mod 2030. Kommissionen anbefaler både en massiv udbygning af vejnettet og den kollektive trafik i først og fremmest hovedstadsområdet og Østjylland. /ritzau/
Jesper Bøgh jb@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde