VIDEO: Maggie viste sine sande farver

Der var fornemt besøg, da den 53-årige skotske sangerinde Maggie Reilly med band gæstede Huset i Nakskov foran 200 tilskuere til intimkoncert.

- Puh, det er varmt, proklamerede Maggie Reilly allerede kort inde i koncerten, mens hun knugede vandflasken til sig og skuede ud fra scenen. Alligevel var det svært at få øje på sveden pible fra panden. Maggie viste, hvordan man i disse X Factor tider kan nå ud over scenen uden at ryste med numsen og begive sig ud i halsbrækkende stemmefraseringer.

I går var der ikke så meget fis. Ikke noget sceneshow pakket ind i alt mulig ligegyldigt udenoms lir, der kun fjerner fokus fra det det handler om – nemlig at synge. Og I guder, hvor kan hun dog synge! Selvom hun til tider savnede modspil fra sit orkester, som aldrig glimtede eller på noget tidspunkt viste musikalsk overskud.

Det var Maggie desværre lidt alene om. Men hun gav den ukrukket alt, hvad den kunne trække. Det tog således noget tid før alle hjerter i lokalet på valentinsdag havde overgivet sig fuldt ud til koncerten og aftenens værtinde. Det skyldtes nok, at første halvdel af koncerten primært var sange, som for de flestes vedkommende ikke var umiddelbart genkendelige.

Der blev sågar småsludret nede bagerst i lokalet, hvilket man tydelig kunne høre, idet spillestedet er så lille og intimt. Derfor måtte man vente til det syvende nummer, før Maggie Reilly med et a cappella-nummer for alvor fik skabt ro i Huset, og med en smuk udført udgave af ”He Moved Through The Fair” gav publikum en valentins-gave direkte fra hjertet.

Så kørte koncerten. Da hun kort efter sluttede første halvleg med ”Get to France”, kunne publikum med spænding afvente anden del, som startede med ”A Foreign Affair”. Her forsøgte hun at rive os væk fra den snefyldte dagligdag til varmere himmelstrøg i syden.

Og det lykkedes faktisk. Man glemte for en stund sjapsneen og halvvåde sokker.

Efterfølgende kom coverversionen af Cindy Laupers “True Colours” på forstærkeranlægget. Den blev serveret med den største lethed, men lå dog for tæt op ad originalen til, at det blev gennemslagsdygtigt.

Naturligvis fik folk, hvad de kom efter, da “Moonlight Shadow” som næstsidste nummer, og til stor begejstring, bragede ud af højttalerne, der næsten nåede loftet i Huset. Da havde mørket også sænket sig over Nakskov, hvor Maggies sande varme farver så absolut skinnede igennem.

Foto: Per Houby