Vin forlænger livet med flere år

Vin i moderate mængder kan forlænge din levetid. Det viser ny hollandsk forskning, ifølge B.T.

Konklusionen på undersøgelsen er, at et halvt glas vin om dagen kan forlænge livet med helt op til fem år.

Forklaringen skulle være en tæt forbindelse mellem vinindtag og risikoen for at dø af en hjerte-kar-sygdom.

Der er for så vidt ikke noget revolutionerende i konklusionen, men dog er det nye aspekt, at det specifikt er vin, der har den bedste effekt. Ikke alkohol i almindelighed.

Godt nok kan et moderat indtag af øl og brændevin også måles positivt på levetiden, men effekten er ikke nær så god som for rødvin. Hvis man altså holder sig til det halve glas om dagen.

Den videnskabelige undersøgelse baserer sig på 1373 mænd, som forskerne bag har fulgt i gennem 40 år.




Hollandske forskere har fundet opskriften på et længere liv

Offentliggjort Sidst opdateret