Det chokerende dårlige resultat ved sidste uges cyklistprøve for 6. klasserne på en række skoler i Maribo får nu SSP-koordinator ved Nakskov Politi, Else Marie Pedersen, til at gribe til handling.
Resultatet, der var det dårligste nogensinde, bekymrer hende nemlig.
- De unge er blevet ringere til at cykle og færdes i trafikken, og det er meget bekymrende. Jeg ville nødigt ud og skulle lave rapport på et færdselsuheld, hvor de var indblandet, siger hun.
Derfor har Else Marie Pedersen taget initiativ til en række møder med de elever, der klarede sig værst, og deres forældre. Her vil kun forklare dem alvoren og opfordre forældrene til i højere grad at tage ansvar for deres børns færden på vejene.
- Forældrene er nødt til at vide, hvor dårligt det står til med deres barn i trafikken. Samtidig vil vi opfordre dem til at tage børnene med ud og træne dem i, hvordan man færdes i trafikken. Det er de voksne, der skal vise de unge vejen, siger hun.
Else Marie Pedersen tog hul på møderne med forældrene i sidste uge og fortsætter med dem i denne uge. Her vil hun også deltage i en række forældremøder for at tage en mere generel snak om, hvad deres børn har præsteret ved cyklistprøven.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker