Af Anders Brønholdt
Volbeat hylder Mikkel Kessler med Nummeret ”A Warriors Call”, som er skrevet specielt til Mikkel Kessler’s deltagelse i Super Six Turneringen – på stort ønske fra bokseren selv. Volbeat, hvis frontmand Michael Poulsen selv er stor fan af boksning, uddyber:
- Jeg er selv stor boksefan og har fulgt Mikkel Kessler siden han blev professionel. Det er en fantastisk ære at få lov til at levere soundtracket til en af verdens bedste boksere og på den måde være en del af en af verdens største turneringer, siger Michael Poulsen.
Nummeret kan erhverves ganske gratis, hvis man melder sig til Volbeats mailingliste på den nye www.volbeat.dk – der er yderligere mulighed for at deltage i en konkurrence om at vinde en tur til Los Angeles i starten af december, hvor vinderen sammen med en ven ser to Volbeat-shows og møder bandet.
”A Warriors Call” blev indspillet kun få dage før Volbeat selv drog til Staterne for at varme op for Metallica. Det er Danmarks førende metalproducer, Jacob Hansen, der har produceret nummeret, hvor Mikkel Kessler selv lægger kor på. Der ligger allerede en ”Making of..” på bandets egen hjemmeside, hvor der også er smagsprøver på nummeret.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet