Vrede over at P3 valgte Goose Pub
Foto: Agnete Schlichtkrull
Agnete Schlichtkrull
Flere kandidater har fundet det ærgerligt, at P3 udsendelsen ”Monte Carlo” fra Nakskov lige netop skal sendes fra et værtshus.
Programmet har valgt at tage på rundtur til en række danske byer i anledning af kommunal- og regionsrådsvalget.
Torsdag vil værterne Esben Bjerre og Peter Falktoft fra klokken 14-16 sende direkte radio fra Goose Pub i Nakskov.
Programredaktør Kim Lykke Pihl-Vester siger til Folketidende, at de på redaktionen på deres tur rundt i landet er bevidste om, at de ikke skal lave det samme program hver dag.
- Derfor er det naturligt, at vi ikke altid ender på et gymnasium, men kommer i kontakt med forskellige grupperinger af danskere og derfor sender fra forskellige steder som pensionistbowling, gymnasier, en grillbar, CBS og Århus Rådhus.
- På grund af redaktionens kendskab til de andre byer giver det sig selv, fortæller programredaktøren.
- Ingen af os havde lokalkendskab til Lolland, og derfor spurgte vi vores lyttere, hvor der ville være et godt sted og et stort flertal pegede på Goose Pub, og derfor sender vi derfra.
- Det har intet at gøre med at udstille særligt negative fordomme ved Lolland, understeger Kim Pihl-Vester.
Flere har været ude efter viceborgmester Torben Hansen, der dog intet har med radioprogrammets valg at gøre, hvilket han er beskyldt for.
Den socialdemokratiske kandidat, Heino Knudsen, har personligt henvendt sig til programmet og udtrykt sin ærgrelse over, at man netop sender fra Goose Pub, når man endelig kommer til Nakskov.
Karen Albrechtsen fra Lokallisten har også udtrykt ærgrelse over valget af et værtshus.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker