Lina, Remee og Blachman er nemlig lettede over, at hele Danmarks fredagsunderholdning nu lakker mod enden, så de kan vende tilbage til deres normale musikliv.
Det oplyser de på et pressemøde i dag i DR-Byen.
- Det er dejligt at være ved vejs ende, og sådan tror jeg, alle har det. Det er jo en voldsom tur. Nu skal jeg tilbage til resterne af min virkelighed, og jeg har sagt nej til rigtig mange ting, som jeg nu har lyst til at komme i gang med, siger Thomas Blachman, dommeren, der skal forsøge at sikre Muhammed en plads på vinderpodiet på fredag.
Lina Rafn ser også frem til at vende tilbage til arbejdet med bandet Infernal, og især fordi dette års dyst har ændret sig fra 2008-konkurrencen.
- Det har været hårdere rent menneskeligt denne gang, og det har været en mere ekstrem rejse. Især fordi der på hver side af mig har været nogle mennesker med noget at bevise, og det er måske sket på bekostning af, at det er rart at være på sin arbejdsplads, siger Lina Rafn.
Derfor er det også for tidligt at sige, om dommerpanelet indeholder samme personligheder, når X factor 2010 bliver skudt i gang om et års tid.
- Så langt har jeg slet ikke tænkt endnu, siger Remee./ritzau/
Jesper Bøgh
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde