Yummi-yummi, hvor mit gummi?

Faktaboks:
29.000 danskere blev ramt af Klamydia i 2008, men Sundhedsstyrelsen vurderer det reele tal til 50.000.

Op mod 3 procent af befolkningen er ramt af Herpes og virusen kan ikke kureres.

30 procent af befolkningen under 30 år har været smittet med HPV-virus (Human Papilloma Virus).

Kilde: Sundhedstyrelsen og
Statens Serum Institut.

Få gratis kondomer. Sponsoren er Lolland og Guldborgsund Kommune, og de uddeles fredag d. 11. og 18. september i forbindelse med "Kun Med Kondom" kampagnen.

Sammen med 76 andre kommuner landet over, vil uge 37 og 38 være dedikeret i kondomets tegn. Oplysningskampagnen skydes i gang for at få de unge mellem 18-22 år til at benytte sig af sikker sex.

-Vi laver en masse oplysninger og undervisning i Folkeskolen, men de(18-22 år.red.) bliver sluppet lidt efter 8. klasse og frem til efteruddanneleserne. Så vi vil gerne påminde dem om, at det stadig er vigtigt og bruge kondom, lyder det fra Tina C. Hansen, sundhedsplejerske hos Lolland Kommune.

En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser nemlig, at alt for mange dyrker usikker sex, og de unge samtidig ikke anser usikker sex som værende specielt risikofyldt. Det skal der gøres noget ved. Og det bliver der så.

Fredag d. 11. september vil der således være en "Kun Med Kondom" bod på Nakskov Uddannelsescenter, og samme bod står fredag d. 18. september på Maribo Gymnasium.

Udover gratis kondomer, så vil sundhedsplejerskerne være behjælpelige med oplysninger om de forskellige kønssygdomme. Derudover byder boden også på konkurrencer og andre aktiviteter.

Link til kampagnens hjemmeside Klik her

De unge har svært ved og finde gummiet frem, så fra på fredag starter en landsdækkende kampagne.

Offentliggjort Sidst opdateret