René Hedegaard, der ejer Krokodille Zoo i Gundslevmagle, fik i torsdag sit største ønske opfyldt: At få samtlige krokodillearter i verden til sin zoo.
Det skete, da seks meget sjældne Orinoco-krokodiller klokken 15.30 landede med fly i Københavns Lufthavn i Kastrup og derefter blev kørt til Falster.
Gennem 23 år har René Hedegaard arbejdet på at anskaffe sig eksemplarer af samtlige 23 krokodillearter i verden.
Det var det, der lykkedes i går, og dermed er Krokodille Zoo den eneste zoo i verden, der har samtlige krokodillearter under tag.
- Den sidste art, Orinoco-krokodillen, har været den sværeste og mest krævende at få fat i, fortæller René Hedegaard.
Indtil nu har denne store krokodilleart, der hører til verdens sjældneste dyr, kun været at finde i Dallas World Aquarium i Texas, USA. Ingen zoologisk have i Europa har haft sådanne dyr før nu.
De seks Orinoco-krokodiller blev udvalgt i Dallas allerede i 2009. Derefter har det taget fire år at få papirarbejdet på plads.
René Hedegaard og Krokodille Zoo kommer ikke til at eje de nye Orinoco-krokodiller. De vil altid være ejet af Venezuela, som er deres hjemland.
- Så det er en beslutning fra Venezuelas regering, at det vil være til stor fordel for artens bevarelse, at disse stærkt udrydningstruede dyr kommer til Krokodille Zoo. siger René Hedegaard.
Orinoco-krokodillen er Sydamerikas største rovdyr og blandt de største krokodiller på jorden. De kan blive op til seks meter.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie