20 centimeter fra kanten: Bådelaug krydser fingre
Vandet holder sig indtil videre under den afspærring, som Nysted Bådelaug har sat op rundt om klubhuset. Foto: Benny Svendsen
.
Nysted Bådelaugs klubhus ligger udsat i stormvejret og højvandet, men næstformanden er optimistisk.
- Vores presenningdug kan tage 20 centimeter til, så lige nu holder vi vandet fint væk.
Vandstanden i Nysted Havn er ved 22.10-tiden fredag aften så høj, at det ikke skal stige meget mere, før de afspærringer, som Nysted Bådelaug har sat op rundt om deres klubhus, bliver for lave.
Men næstformand Benny Svendsen er optimistisk, da Folketidende taler med ham.
- Jeg tror, vi har rundet 180 centimeter over daglig vande, men vi er lige ved at tro, at det måske har toppet, men det går lidt op og ned.
- Vi har lige haft et problem med, at strømmen gik, men vi har en generator, så nu har vi lys igen, og vores pumper kører på benzin. Så hvis ikke, der sker noget voldsomt, tænker jeg, at det går, siger Benny Svendsen.
Bådelavet har lavet en vagtordning, så der konstant er tre på vagt i klubhuset, men interessen er så stor, at her hele tiden er flere, siger Benny Svendsen.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker