Langt de fleste veje på Lolland-Falster er nu åbne igen, men mange af dem er ekstremt glatte. Det har givet travhed hos Dansk Autohjælp, der har alt ude at køre.
- Det er busser, lastbiler og varevogne og tonsvis af personbiler, der skal trækkes fri, siger Anders Jalkiewicz fra Dansk Autohjælp.
- Og man kan ikke understrege nok, at man skal køre forsigtigt, tilføjer han.
Det samme budskab har Finn Romanowski fra Falck.
- Vi kan køre d næsten alle steder, men det tager tid, fordi det er så glat. Vi er meget godt med, men jeg kan kun opdordre til, at man tager den med ro, holder afstand og er opmærksom på de glatte veje. De kan være sorte, men så pludselig ligger der sne eller is, siger Finn Romanowski.
I Guldborgsund Kommune fortæller driftschef Tom Hansen, at kommunen gerne ville salte mere, men at man må prioritere de begrænsede saltmængder.
- Vi saltede de store veje to gange i går og en gang her til morgen, men ikke med så meget salt, som vi godt ville bruge, siger han.
Ellers er langt de fleste veje nu åbne, mange af de små veje dog kun i et spor.
- Vi skraber klasse 1 og 2 vejene i dagen igennem, og vi er også ved at have styr på klasse 3 og 4 vejene, som vil forsøge efterhånden at udvide fra et til to spor, siger Tom Hansen
Også de større veje i byerne bliver saltet, og det samme gælder cykelstier og fortove.
- Mandskabet har været igang fra tidlig morgen, men i dag satser vi på at holde til normal arbejdstids slutning, siger driftslederen.
I Lolland Kommune er der også hul igennem på de fleste veje, de mindste dog kun i et spor.
Park og Vej er nu også ved at rydde veje i villakvarterne, hvor sneen ligger høj efter gårdsdagens snefald.
Se flere billeder - KLIK HER
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub